everyone else was writing about politics, and I was writing about why you can't find a pair of tights in the morning and losing weight.The editors add nothing but a vague comment that "the columns struck a chord with a generation of women" which obviously they did, but I still wonder in what sense the texts are journalistic----so the title of this post is not posed as a rhetorical question.
What does make columns in general journalistic (what would have made a column about Fielding's own life journalistic)? And what makes a fictive diary journalistic?
8 comments:
Hej Christine
Jeg kom til at tænke på om ordet journalisme egentlig ikke har sin oprindelse i det franske ord "Journal", som egentlig kan betyde dagbog? Ikke at det er en egentlig begundelse for hvorfor Bridget Jones' Diary skulle være journalistik, bare et (semi) interessant faktum.
Øhhh...
Hilsen Jeppe (G1)
Ja, begge ord er jourly daglige i deres oprindelse. Dagens begivenheder optegnes i journaler i meget bred forstand som i logbøger, weblogs, patientjournaler, regnskabsbøger, private dagbøger, tidsskrifter, aviser, blade... Og så fungerer avisklummer velsagtens som en genre, der kan blande politisk og privat og anskueliggøre, hvilke konsekvenser fx politik - og journalistik - har for vores hverdagsliv. Og som endda kan prøve at vende eller stimulere kredsløbet lidt og lade det private få konsekvenser for politikken og journalistikken.
Journalistik som kategori omfatter jo allerede modeblade, sladderblade, osv. så måske har jeg bare stillet et trivielt spørgsmål?
Men altså----hvad nu med det faktum, at Bridget er fiktiv?
Måske svarer hun til en "composite character", en sammenstrikket figur i en reportage, hvor journalisten på baggrund af sin faktiske research og erfaring konstruerer et tænkt eksempel, en repræsentativ hovedperson eller en case, der skal anskueliggøre problemstillingen (og hvor journalisten også siger ligeud, at det er det, hun gør).
Først tænker jeg: "Bridget Jones. Journalistik? Hmmrrpfff!" Og så tænker jeg: "Er Morten Sabroe i klummerne den samme som Morten Sabroe i virkeligheden?"
At spørge hvad journalistik er, er lidt lige som at spørge hvad retorik er. Det ved vi da godt. Gør vi ikke? De trivielle spørgsmål er vist de vigtigste.
Tak for at samle tråden op igen. Du stiller tilmed et spørgsmål, som er alt andet end trivielt, og som skal få lov at stå her og syde lidt:
Hvad er forskellen på Morten Sabroe og Bridget Jones? Eller på Morten Sabroe/Morten Sabroe og Helen Fielding/Bridget Jones?
Forskellen mellem Sabroe/Sabroe og Bridget Jones/Fielding er dybest set at Sabroe i teksten er det samme kød og blod som Sabroe bag tasterne. Hvad Sabroe gør i teksterne skal "den virkelige Sabroe" stå til regnskab for.
Bridget Jones kan derimod gøre lige hvad der passer hende uden at Fielding kan stilles til regnskab for det, fordi kontrakten mellem skribent og læser er sat i fiktionens univers.
Så kan Fieldings research og journalistiske håndværk være 200% bedre end Sabroes, man kan stadig ikke kalde det journalistik. Det kræver at man skriver i eget navn.
Et interessant kryds-eksempel er Claus Beck-Nielsen der har sivet ind og ud af roller gennem sin karriere.
Hilsen Jonas Maaløe (G3)
Jo - men er ikke også Fielding en journalist, der skal stå til regnskab om ikke for Jones' konkrete handlinger, så for at have skrevet dem til avisen(Fielding er fx ikke et anonymiseret kollektiv som ophavskvinderne til Nynnes Dagbog på Politiken...eller var Fielding oprindeligt anonym? det ved jeg faktisk ikke). Fielding har, mener jeg, en journalist-ethos, der er med til at bestemme, hvordan man læser hendes tekster - i hvert fald i deres oprindelige kontekst, hvor selve det at de optrådte i en avis giver dem en slags journalistisk status - eller hvad? (I så fald skulle det jo også gælde for Nynne.)
Både Fielding og Sabroe er på én gang forfattere og journalister. Begge dyrker satire-gennem-karaktertegning i avisen som del af deres skribent-repertoire (og de udgiver af og til deres avistekster i bogform). Men, ja, hvor Sabroe på reporter-i-marken-facon synes at tilstræbe at være tro mod sin personlige, individuelle erfaring i faktiske situationer, også når han fabulerer og driver over i satire, forsøger Fielding med Jones at være mere generaliserende, tidstypisk, repræsentativ --- og sidstnævnte kan betragtes som et træk, der i en vis forstand gør hendes figur/case mere journalistisk - eller hvad? Jonas synes i al fald at mene: mere fiktiv, mindre journalistisk.
Så skal Fielding/Jones bare udvises af journalistik-antologien og sendes over til de avisbårne madopskrifter eller måske de avisbårne tegneserier. Eller hvorhen? Hvis de fiktive dagbøger ikke har nogen journalistisk status, hvilken rolle spiller de så i stedet (i avisen)?
Post a Comment